9

»E0t Intet? Men jeg havde jo givet Mademvijelle
Brindeau Penge i- Overflod til hendes Underholdning.”
»Mademoifelle Brindeau! Modehandferinden? Havde
De givet hende Penge? Ja, det funde fun lidt hjælpe det
fyge Pigebarn. Et Qvarteer efter at De var kjørt ud af
een Bort, reifte Mademvifelle Brindeau ud af den anden.”
»Og min ftalfels Helene har De altfaa ftødt ud i
Den, vide Verden?” fagde jeg bedrøvet.
»Sa, $err Greve! feg havde da ingen videre Forpligteljer
 til at førge for hende,” fagde Bærtkden for
nærmet. ,Da bun var fommet fig. lidt, bad hun mig
fælge fine Klæder og Smykfer, da hun haabede at naae
hjem, før hvad der fom ind derved. m$KHerre Gud! naar
jeg tænfer paa, at da hun for faa Maaneder fiben føre
Fjørende hertil i Stads og Hr. Greven holdt faa meget
af hende, øg hun var faa fmuf og lykfelig, da ønffede
jeg mig uæften i hendes Sted. Og nu, da hun reifte,
var hun bleg øg mager øg tyndt klædt, det ftakkels Barnt
Og hvis jeg tffe havde holdt faameget af hende, var der
Sugen, fom havde tænkt paa at (faffe hende en Emule Barmt
at drikke paa den raakolde Morgen, da hun gik bort med
fin lille Byldt under Armen,”
Hvert af hendes Ord piinte mig. ,DOg har hun da
ingen $Lilfen, ingen Bejkeed ladet blive tilbage til mig?
ipurate jeg.

i

Værtinden fyntes at tænke fig om, medens jeg flod
ængftlig fpændt Forventning.

730, »Det er fandt,” udbrød hun pludeligt. ,Da
hun taffede mig for min Benlighed, fagde hun, at hvis