Da hørte jeg Trin paa Stien tæt udenfor mit Træ.
Eignora Giulia, en af Damerne i Selifabet, fom legede i
Nærheden, fom hændelfegviis denne Vei, - Prindfen kaftede
hurtigt fin Cigar, fprang op og ftillede fig foran hende.
Ȍilad Signora!" fagde han og greb hendes Haand,
Sugen maa fomme her forbi uden min Billie,
»Dg tør jeg [pørge, med hvad Ret Deres Høihed
fpærrer denne Bei?" fagde Damen, idet hun faae utilgivelig
 lidt vred ud øver denne befynderlige Standsning.
»Beien Fylder mig et Eventyr,” fvarede MPrindjen,
thi det, fom jeg forfulgte, maa være fmuttet bort ad den,
Vor Herre veed hvordan! Alffaa er det ikke forunderligt,
at jeg ftandfer det næfte, fom møder mig, ifær da det
førfte Eventyr var ubetydeligt og dette er færdeles tillokfende.


Det var fom om Syprækfen, hvorigennem jeg faae,
blev (nevrere; Bladene udenfor fynies for mit taareblændede,
 ufiffre Blik at vore og ganffe at dække den, Jeg
fatte min Fod paa en fremfpringende Kuafi og hævede
mig iveiret med begge Hænder, faa at jeg fljød op af
Stammen, hvor den var aaben øventil.  Prindfen fagde
mig fiden, at det havde feet ud, fom øm en underdeilig
Blomft var fyiret op af det døde, krødfkede Træ.
(Mig faldt en anden Sammenligning ind. Jeg kom
til at tænfe paa et lille, ubetydeligt Legetøi, der havde
moret mig fofteligt fom Barn. Det var en Daafe, hvoraf
der, naar Den blev berørt med uindvict, uførfigtig Haand,
pludjelig opfprang en vred, lille Trold. Det var ganfke
det Samme her, fun i ftørre Maaleftok. Det hule Træ
var Asflen, den fmukke Margquife Trolden, og hendes