hed, fom flærkt og mandigt hævede fin Etemme i diske 
ftølte Toner, og førdrede Hjerte før Hjerte. 
Sidft klang det fom Klage fra et Menneflebryft, fom 
SJammer øver den forfpildte Lykke, faa huult og fortvivlet! 
og aldrig før effet fiden har jeg hørt Ord eller Graad 
tolfe en faadan Emerte fom den, der her lød fra Træ 
og Eener. 
Violinen gled fra hans trætte Haand ned paa Gul: 
vet, hvor den faldt paa det bløde Tæppe. Jeg var næften 
bred over at den ikke Fnufteg, over at den faa der faa bruun 
og Blant og heel, uagtet al den fønderrivende SJammer, form 
bar tonet over den. Den Aften burde den have været 
berørt for fidfte Gang! Aldrig mere burde den have bragt 
Tøftige, lette Melodier til at Flinge paa et Theater! 
Uliig Orpheus, føm gav Stenene Liv, havde Kunft- 
neren, ile mindre mægtig, fuldkommen førftenet den Smule 
Liv, fom før fandtes hos de fyillende Diplomater. Med 
Kortene i Haanden vare de ftandfede paa et interesfant 
Sted og glemte, for at lytte til hans Spil, for et Øie- 
DIE deres eget. 
3 Don Eftebans livlige Øine var der Noget, fom 
en Emule dæmpede deres Glauds, og Grev Pablen, fom 
var en ftært Mufikelffer, havde den Tact at hvidife fit 
Bravo! meget fagte og ganffe at afholde fig fra at Happe, 
vor var Marquifen ? 
Dun havde ikke Fjænket Spillet megen Opmærkfomhed ; 
frar ved dets Begyndelfe var hun gaaet hen i en anden 
Kant af Salen ved et Blomfterbord, og forfvandt bag de 
førte eyotiffe Træer, fom fode paa Gulvet foran det, 
Jeg troede, det var en Følelje af Nedflagenhed og 
Elam øver den ulykkelige Slutning paa Eventyret øm