2
1
fef, maatte jeg tænfe paa Kirfebærftenene. Da jeg imids
lertid var træt og flay, fom om jeg længe havde arbeidet,
maatte fnart denne øg alfe andre Tanker vige for en dyb
og tølig Søvn.
Den næfte Morgen var det klart øg fmukt Veir;
medens jeg drak Cafe, tænkte jeg paa den diplomatifke
Evitée, men flygtig, fom paa en næften forglemt Drøm. Jeg
Io af min halve Forelelfe i Grevinde Cæcilie og af min
Harme mod hendes Gemal og min Deeltagelfe for Kunfineren.
Lyftig og tilbøielig til at tage At, hvad jeg igaar
betragtede med faa alvorlige Øine, for et blot Vhantafie
billede, fyadferede jeg ud i den friffe Formiddagsluft.
Den pirrende Kulde gav Livet og Færdfelen paa Gaden
et taffere Præg; al Ladhed var fom puftet bort af den
fufende Vind.
Deftomere forundret blev jeg ved at fee at Mange,
uagtet den bidende Luft, gav fig Tid til med megen In
teresfe at læfe paa fmaae Contraplacater, fom vare ops
flagne paa Hjørnerne.
Svor jeg hader disfe Sedler, fom, hvis de ikke ganfke
tilintetgjøre Placaten, hvortil de have Henfyn, faa fikllert
vide at træffe Foreftillingens bedfte Deel, føm Ormen veed
at ftiffe Mblets [mukkefte, rødefte Side.
Paa disfe Vlacater meldtes, at den til taften averfetede
Concert ikke kunde finde Sted, da Violoniften Stern
endnu idag af uførudfeete Aarfager blev kaldt fra Dan
mar. Nøgle faa Ord, fom indeholdt den ved flige Leiligheder
brugelige Tak for Publikums Yndeft, fulgte efter.
Denne Efterretuing vakte almindelig Sorg blandt
Foll. — Damer, fom gjerne vilde have viift deres Pynt,
og Herrer, fom endelig maatte have et Sted at tilbringe