245

Aftenen, og fom med varfømme, melandolffe Bille Føttede
 til Comedicplacaten, fom hang der i fin hvide Flau
fed, ved Siden af denne life, drillende, røde, Alle Hlagede de!
Ogfaa fandt de Grunde til denne pludjelige Afreife;
man vilde endelig have forudfeet de Aarfager, føm Kunftneren
 felv faldte uforudfeete. Nøgle talte om en fug
Moder, fom han havde i Tydfkland, Andre om Gjæld
heri Byen, fom nødte ham til pludfelig at forlade den,
atter Andre om et fornemt Parti, fom han kulde gjøre |
lidlandet.

Ingen fandt det Rigtige. Kun vi, fom have været
med til den diplomatiffe Soirée, fun vi vide, at Kunttneren
 forlød Byen, fordi man nødte Grevinden til at for:
tælle fin Kjærligheds Hiftorie,

MFESÆYN