75

+

da den mærkede, at jeg intet havde, dreiede den fig ftolt
omfring, og fvømmede bort uden at værdige mig et Blik.
Jeg følte mig. faa bedrøvet og forladt, at jeq begyudte at
græde, førft fagte, men Da jeg faae, at rel. lø ad mig,
græd jeg ftærfere. ,$cad feiler Dig?” fyurgte han, idet
ban fpilte Boldt med fin Kafkjet. Jeg græder,” fagde
jeg, »førdi jeg før troede, at Svanerne fom til mig fordi
de holdt af mig, og nu feer jeg, at det fun er for at
fane Brød. Jeg vilde ønffe, at jeg var faadan en hvid
9g Ddellig Svane, faa vilde jeg fvømme ude paa Bandet,
uden at bryde mig om, at Følk lokkede ad mig med de
lødefte Kager; men til dem, fom fandt mig (muk og holdt
af mig, til dem vilde jeg fomme, om de faa ikke havde
Mm Krumme Brød i Lommen.” — , Det er førdi Du vil
tøjes og beundres,” fagde Arel, fordi Du er en førs
fængelig og hovmodig En, Du med Din frumme Næfe øg
Dine fulførte Øine. Det var derpaa jeg tænkte, da jeg
fulde nævne den affkyelige Keiferinde, og fagde Franzifka
ftedetfor Agrippina, faa at hele Clasen lo ad mig, men
til Gjengjæld vil jeg ogfaa Ajælde Dig ud for Agrippina,
Y-grip-piena!” — Jeg julte mit Anfigt i Hænderne, og
hulfede fom om jeg vilde græde mine hæslige Øine ud.
$Svad han fagde gjorde mig faa uendelig ondt; jeg troede
1 at begribe, hvorfor Ingen ret funde lide mig dg at
det fun var Fader, fom i fin fore Kjærlighed kunde
glemme hvordan jeg faae ud.
Svor forfjellig er ikke Tanfernes Natur! Nogle fæfte
Bo i vor Hjerne, uden at vige eller vante; det er felv
den kraftige Billie umuligt at jage dem bort, og de be
jertfe og HL den Grad, at de føre os til Udødelighed
eller til Daarefiften, Andre Tanfer ere fiogtige Gjæfter,