oprigtig gjøre det! Om Forladelfe Frøken!” fger han til
Frangifa, der feer lidt forundret paa ham, ,før vidfe jeg
fun, af jeg funde ønffe Dem til Lykke, thi Georg og jeg
have været Venner fra vi vare Børn, og jeg veed. at ban
er det bedfte Menneffe jeg kender; men nu, da feg feer
Dem, begriber jeg, af jeg har idetmindfte ligefaamegen
Grund til at gratulere ham.
Vaul er blevet lidt rørt ved fine egne velmeente Ord,
og da GCancelliften i en halvhøi Øvidifen forklarer Franfa,
 hvad for en fortræffelig For Paul altid har været
imod ham, og hun feer paa ham med et MBlif, faa mildt
og tafnemmeligt, at det førefømmer ham, fom om det meer
end betaler al den Fortræffelighed, han nogenfinde har udvtift
 eler fan udvife imod Georg, fliger hans Bevægelje,
og bag Brilferne, fom før vare faa klare, lægger fig en
et Taage. Han vogter fig imidlertid vel før at aftørre
Glasjene; det funde jø fee ud, fom om han havde grædt,
sg en Candidatus juris med bedfte Characteer bør al
drig græde.
Uagtet det altjaa jynes at være ver Ven Paul magts
paaliggende at fEjule fine fmane Svagheder, kunne vi døg
iffe undlade at gjøre den Bemærkning, at hans Hjerte maa
sære af en bejvnderlig ungdommelig Natur. Hvis det ikke
var blevet ftaaende paa et vift barnligt Punkt, men deris
mød gaaet fremad med Tiden, havde han iffe faa alvor
figt, faa inderligt fortrudt den Vening om Franziifa, han
før udtalte til Cancelliften, effer gaaet faavidt i fin Anger
og Omvendelfe, at han, inden man nager Lyfthufet, hvor
den øvrige Familie er førfamfet, har tænkt paa den Mulighed,
 at fiden Franziffa er on vakfer behagelig Pige, er
Kammerraadinden, "om hvem han har vyttret fig endnu