Da den kredie Mat var gaaet paa famme Maade fom
de to andre, foer Signor Vincenzo forkrækket tilbage, da
han om Morgenen vilde gjøre fit fimple Toilette for Epei
fet, faa huuløiet, rynfet: og fløv faae han ud. Tre als
mindelige Aar havde ikke kunnet forandre ham i den
Grab fom Ddisfe tre Nætter. Han kaftede et hadefuldt
Blik til Cefare, fom rødmusfet øg trallende var ifærd
med at pynte fig, og gik, da Broderfønnen havde fjer
net fig, hen til et Chatol, hvori der var en forborgen
Efuffe. Denne Skuffe fyntes at have Noget af fin Herreg
 Ratur; den var faa faft og trang at luffe op, og
ffreg og peb heel uvilligt, da han med Magt drog den
ud og tog en Fulle Sølppenge op af den. —,Den forbandede
 Dreng! det er hans Skyld!” mumlede han, idet
han puttede nogle af Pengene i en lifle Pøfe; et uvilfaarligt
 BLE i Speilet mindede ham om hans forandrede
lidfeende, og han lod enduu et Par Daler glide ned i
Pungen. Derpaa gav han den til Pietro, og befalede
ham at bringe den Kl Crivelli i Signor Giannis Navn,
med Løfte om en lignende Sum hver Maaned.
Grivelli var ille hjemme, faaledes lød den Befked,
Pietro bragte tilbage, men Signora havde taget imod
Menaene.

Natten kom og Gianni vaagede og lyttede faa an
ftrængt, at enhver, felv den mindfte Lyd berørte hans fpændte
Øre fom en Smerte; har haabede dog fikkert, at Fløiten
bilde tie fra nu af; han ftolede trygt paa Pengenes Almagt.
Da klang Tonerne fom frie, qviddrende Fugle gjennem Luften;
det var ingen Penfion, den gamle Kunftner havde villet
blæfe fig til. MNæfte Morgen mødte Capelmeftereng Bil den