i
7,

Den Døende laa ubevægelig.
Din Kone og Datter, fom nun græde ved Din
Eeng," vedblev den utrættelige Gianni, ,lulle havde førget
for fidfte Gang ved Din Død, Deres Fremtid al blive
fuldfømmen filfret, og glade og pyntede fFulle de leve
fyffeligt fom Fyrftinder, uden at behøve at røre fig til
noget Mrbeide.”
Ved denne Efildring af en Stilling, føm før Italiener
indberne fyntes den allerlykkeligite, glemte de tø Qvinder
at græde, men høg Crivelli, der faa fom i en Dvale, fyn
teg allerede alle mennejfelige Følelfer at være uddøde.
Hævn, tilfredskillet Forfængelighed og Løfte om en nkke
fig Fremtid for hans Nærmeste lød til at gjøre lige. lidt.
JIudtryÉ paa ham.
»Saa vær Du da naadig, hellige Maria!" raabte Capelmefteren,
 idet han beftandig knælende vendte fig og bøiede fin
Pande i Etøvet for et Madonnabillede. ,,Tilgiv Du mig
den ftore Evnd vg Uretfærdighed, jeg har begaget ved at
nedfætte denne guddommelige Kunftner og kalde ham for
uduelig. 4

JIngen Poftelig, fjelden Medicin havde kunnet fyrke
den Syge fom diske Ord, og give ham den rigtignok fun
ølebtikkelige Kraft, der hævede ham paa fit Leie.
»Seg tilgiver Dig, Vincenzo Gianni! raabte den
forfonede Kunfiner, idet han velfignende udfirafte Fløiten
mod ham, ,,08 hvis min Hævn foraarfager Dig en enefte
urolig Time enduu, faa fortryder jeg den!”
Han fank mat tilbage i Puderne, og Døden berørte
ham med den milde, lette Haand, hvormed den vinker Als
derdommen til fig.
Da Gianni mecnte, at Fløitefpilerens Tilgivelfe mere