erte, 
Sierte! 
»Dyrden græsser fine Faar, 
Hyrden græsfer fine Faar, 
Gjerdet er hans Thronr, 
Solen Purpur om ham flaner, 
Maanen er hans Krone. 
Hvad mon vel han tænker paa? 
længe taus han ftod og fane 
Frem i Aftenftunden. 
Hjertet veed, 
Kjærlighed 
Fr det fagrefte Træ i Lunden. 
Kongens Datter ftoit og fin 
Etaacr i Kougeborgen; 
Silfe, Guld og Hermelin 
Eljule ike Sorgen,