Fredsforhandlingerne genoptages . 
427 
Sämtidigt indlob Meddelelser om , at ogsaa Danmarks andre Forbundsfseller var i Fserd med at trsekke sig tilbage fra det . 
I Lobet af hele Aaret 1659 havde der navnlig paa Frankrigs Tilskyndelse fundet Forhandlinger Sted i Thorn om Fred mellem Sverige og Polen . Men Kejseren og Brandenburg havde gjort alt for at hindre en saadan Sserfred og stottet den danske Afsending Jens Juels Forlangende om Deltagelse . Fra Jan . 1660 genoptoges Underhandlingerne i Klosteret Oliva ved Danzig , og snart viste det sig , at Kejser Leopolds Standpunkt var forandret . Da Spanien endelig i Oktbr . 1659 havde endt sin Krig med Frankrig ved den saakaldte Pyrenseerfred , var hans Lyst til Kampen mod Sverige svsekket , og han gos tilbage for et Brud med Frankrig for Pommerns Skyld . For Kurfyrsten af Brandenburg stillede Sagen sig i Begyndelsen anderledes , thi netop Pommerns Erhvervelse var jo efterhaanden blevet hans Maal . Men ogsaa paa ham virkede Nederlandenes Holdning nedstemmende , og hans Interesse for mark var stserkt kolnet . 23 . April 1660 undertegnedes Freden i Oliva . Den godkendte Sveriges Besiddelse af Lifland og Kur - fyrstens Suversenitet over Preussen . Men for Danmark var Hoved - sagen den , at dets tre msegtige Forbundsfseller , Polen , Brandenburg og Kejseren , havde opgivet dets Sag . Forgseves havde den danske Afsending Kristoffer Parsberg , der havde aflost Jens Juel , strsebt at modvirke Freden . 
Saaledes havde den europseiske Stilling forvserret sig , og tidigt viste der sig hos selve Kobenhavns Befolkning en stigende Lsengsel efter Fred . Under disse Forhold erklserede Frederik III sig 19 . Marts villig til at genoptage de siden Efteraaret af - brudte Forhandlinger uden for Volden med Magterne og riges befuldmsegtigede . Til Kommissserer udnsevnte han Bigsraaderne Oluf Parsberg , Aksel Urup og Peder Beetz , medens Sten Bjelke og Shering Bosenhane blev de svenske Beprsesentanter . En Uge efter aabnedes Underhandlingerne . 
Det blev straks vitterligt , at den danske Begering havde givet Tanken om Generhvervelse af de 3 skaanske Provinser . Fra svensk Side var man ogsaa rede til at give Afkald paa Trondhjem ; hvad der laa de stridende Parter i mellem var derimod vaesentligst Sveriges Paastand paa Bornholm eller et Vederlag derfor , Hven , 400 , 000 Bd . , som Sverige krsevede til Erstatning i den guineiske Sag , og de af Karl X bortsksenkede adelige Godser i Skaane . Men ved Siden heraf spillede Sporgsmaalet om Gottorp en Bolle . 
54 *